I år er det 80 år siden, den fascistiske general Franco indledte et væbnet kup for at tage magten fra den legitime spanske regering og republik. Kuppet udløste en borgerkrig, der blev en blodig generalprøve på den efterfølgende verdenskrig. Over 40.000 frivillige fra hele verdens strømmede til Spanien for at kæmpe mod fascisterne. Blandt dem 500 danskere, der først fik officiel anerkendelse for deres indsats 60 år senere. I Radioklassikeren kan du denne uge komme med til Madrid sammen med 6 overlevende danske brigadister og høre deres historie om indsatsen i Spanien for 80 år siden.
Vært: Jon Kaldan.
www.dr.dk/radioklassikeren
(Sendes også
fredag 5.03 og lørdag 7.03).
↧